Forside-billede_981x659med tekst 2

Her kan du finde printbare pdf’er til 70 teambuildingøvelser, hvor eleverne bl.a. trænes i sociale kompetencer som fx relationskompetencer, samarbejde, kommunikation og konfliktløsning. Øvelserne kan medvirke til øget trivsel, større forståelse, respekt og tolerance for hinanden, bedre samvær, flere venskaber, godt samarbejde og meget andet.

Herunder finder du en oversigt over, hvilket overordnet fokus og formål øvelserne har på de enkelte niveauer, men find selv mange flere sjove og spændende muligheder under hvert klassetrin.

0.-3. klasse: Øvelserne til 0. klasse handler især om at danne venskaber og lære hinanden at kende. Derudover har teambuildingøvelserne til indskolingen fokus på koncentration, opmærksomhed, afkodning af kropssprog og mimik, hukommelse, nye venskaber og samarbejde.

3.-5. klasse: På disse klassetrin arbejdes der fortsat indgående med koncentration og samarbejde. Desuden fokuseres der på egne udtryksformer, hukommelse samt konfliktløsning og succesoplevelser.

5.-8. klasse: Her fokuseres der fortsat på samarbejde, men særligt med udgangspunkt i elevernes indbyrdes kommunikation, positive adfærd og eget ansvar for godt samarbejde. Her er også øvelser til konkret trivselsarbejde, konfliktløsning samt fokus på normer og grænser.

7.-10. klasse: Her arbejdes der intensivt med samarbejde, kommunikation og problemløsning. Desuden kan du finde konkrete øvelser til etablering af nye, positive relationer i nye klasser i overbygningen.